KLIPPEKLATRING & HAVKAJAK

Dette er tilbudet til dig/ jer, som ønsker en dag med fart og action på. Vi skræddersyr en dag som fyldes med en række forskellige frilufts- og Outdooraktiviteter. Vi har forskellige ideer, til hvordan vore kombiture kan kombineres, og efter ønske kan vi forlænge det til en tur med overnatning.

Vi arbejder både i Danmark eller Internationalt. Men de mest brugte destinationer er Kullen/ Kullaberg samt Hallands- og Söderåsen i det sydlige Sverige. Men har du/ et særligt ønske om en dag omkring en dansk skovsø, eller langs en af vore dejlige kyster, så sætter vi gerne et tilbud sammen til dig/ jer.

Brugte aktiviteter vil oftest være klatring og rappelling på klipper eller i træer. Kanosejlads på søer eller vandløb, havkajak (f.eks. langs Kullens spektakulære klippekyst), White Water kajak på Helge- eller Mörrumsåen, MTB (mountainbike) i Hareskoven eller f.eks. i Blekinges mange fede MTB spor. Det kunne også være løb efter poster eller opgaver (O-løb) eller blot en flot og kuperet trailløbetur. Mulighederne er mange og vi glæder os til at høre fra dig!