Vilkår

SIKKERHED

​Hos klaris-jensen.dk er sikkerheden altid i højsædet. Vi vil forinden hver aktivitet, briefe om sikkerheden og forholdene på det aktuelle spot. Ved vandaktiviteter, kommer vi omkring særlige forhold det pågældende sted, samt plan i tilfælde af ulykke. Ved tilmelding beder vi om fulde navn, telefonnummer, erfaringsniveau, alder, fysisk tilstand samt evt. navn og telefonnummer på kontaktperson i tilfælde af en ulykke. Disse oplysninger opbevares fortroligt, og destrueres straks efter hjemkomst fra aktiviteten.

ANSVAR PÅ AKTIVITETERNE

​Al deltagelse på kurser, ture og arrangementer med Klaris-Jensen sker på eget ansvar! Hos Klaris-Jensen.dk sætter vi en stor ære i, at holde sikkerheden i top, og forventer således at følgende punkter overholdes af ALLE deltagende på vore kurser, workshops og aktiviteter: Der skal til hver en tid overholdes alle anvisninger fra instruktøren – Følg med i instruktionen og spørg, hvis der er noget du ikke forstår – Kontakt straks instruktør i fald du ser fejl eller mangler samt føler dig usikker – Det er ikke tilladt at ryge eller drikke alkohol nær aktiviteten – Føler du dig træt, syg, utilpas kontakt straks instruktøren – Der skal bæres hjelm så længe instruktøren kræver det – Aktiviteten må ikke påbegyndes før instruktøren har givet tilladelse til dette – Skader på udstyr, under grov uagtsomhed eller med fuldt overlæg, erstattes af personen der forvolder skaden.

FORSIKRING

Klatring på klatrevæg betragtes ofte IKKE som en farlig sport, hvilket betyder at langt de fleste vil være dækket af deres almindelige ulykkesforsikring. Hvor imod træklatring, klippeklatring, alpinklatring og bjergbestigning ofte anses for, at være en "farlig sport", og vil for de fleste selskaber kræve en ekstra forsikring. Derfor bør du altid sikre dig/ undersøge, at du har den rette forsikring inden du booker en aktivitet hos Klaris-Jensen. Du er selvfølgelig altid mere end velkommen til at kontakt os for råd og vejledning.

Skitouring og Off-Piste skiløb betegnes af de fleste selskaber som en aktivitet med særlig høj risiko, hvilket gør at man ofte kan tegne en særskilt "ski-forsikring". Det er vigtigt at være korrekt forsikret i bjergene, som på alle andre rejser man foretager sig i udlandet. I bjergene kan der blive tale om bekostelige redninger, der kræver forsikringer ud over hvad det almindelige sygesikrings-bevis dækker. Tjek gerne med jeres private forsikringsselskab og hør hvad der gælder for jeres situation.

Vi har i Klaris-Jensen en erhvervsansvarsforsikring som dækker vores, instruktøren og dennes/ disses ansvar, men ikke hændelige uheld. Grundlæggende kan man sige at vores erhvervsansvarsforsikring dækker, ved uheld hvor vores instruktør/ guide/ underviser kan drages til ansvar for uheldet.

​VEJRFORHOLD

De fleste af vore aktiviteter er meget afhængige af vejrforholdene da de alle foregår i det fri. Vi vil altid forsøge at finde de mest optimale spots og betingelser for vore kunder og aktiviteter. Dog kan vejret og udviklingen for dette, ikke altid læses helt. En del af de lokationer og spots vi bruger til vore kurser, workshops og ture, ligger geografisk placeret, så vejret ofte hurtigt kan skifte. Sker dette kan vi være nødsaget til at flytte lokation og/ eller stoppe aktiviteten af sikkerhedsmæssige årsager. Dette kan gå udover den primære plan. Skulle vejret gøre at aktiviteten aflyses helt, se da fortrydelsesret.

UDSTYR OG GREJ

​Klatring: Klaris-Jensen stiller som udgangspunkt alt fællesudstyr til rådighed. Det vil f.eks. sige sikringsmidler (kiler, hexe, friends mv.), rebbremser, karabiner, reb, seler og hjelme. Husk at der ALTID bæres hjelm på klatrekurser og lign. aktiviteter med Klaris-Jensen, med mindre andet er aftalt med instruktøren.​

Har du/ I selv udstyr anbefaler vi, at I bruger jeres eget udstyr, for at få mere erfaring og træning med dette.

​NIVEAU OG FYSIK

Hos klaris-Jensen.dk, forbeholder vi os retten til af afbryde aktiviteten for en deltager, såfremt vi vurdere at deltagers niveau eller holdning, ikke imødekommer aktivitetens krav af sikkerhedsmæssige årsager. Hvis et særligt erfarings- eller fysisk niveau kræves for en aktivitet, vil dette tydeligt fremgå i teksten under praktiske forhold. Er du tvivl så tøv ikke med at kontakt til os.
Vores mål er selvfølgelig at alle får det ønskede ud af aktiviteten. Så vær derfor specifik når du skriver dit erfaringsniveau.

​ALKOHOL

Vil man nyde evt. en øl, sker dette efter endt aktivitet. Og dette sker altid på eget ansvar, da der ofte kan være transport efter endt aktivitet.

Vi forbeholder os ALTID retten, til at kunne afvise en kursist/ deltager, såfremt vi er i mistanke om at pågældende er påvirket. Er du i tvivl om reglerne, så spørg endelig.

​FORTRYDELSESRET OG AFBESTILLING

Hos Klaris-Jensen har du fuld fortrydelsesret i 14 dage efter køb af et kursus eller aktivitet. Herefter tilbagebetales kun halvdelen af købsbeløbet.

Større gruppearrangementer vil være bundet af særlige vilkår, da Klaris-Jensen ofte vil have bundet penge i planlægningsfasen. Dette kan betyde opkrævning af beløb, som vil være aftalt fra start.

​Ved afbestilling tidligere end 5 uger/35 dage før turens start, refunderes hele det tidligere indbetalte beløb. Ved afbestilling senere end 35 dage, men tidligere end 14 dage før turens start, frafalder et evt indbetalt depositum. Ved afbestilling senere end 14 dage før turens start, frafalder hele beløbet.

​Hvis Klaris-Jensen afbryder et kursus eller aktivitet undervejs, vil det ofte ske på grund af din/jeres sikkerhed. Derfor betales det fulde købsbeløb stadig. Vi vil dog så vidt muligt sørge for alternativ gennemførelse. Hvis Klaris-Jensen aflyser et kursus eller aktivitet (f.eks. pga. Sygdom el.lign.) vil det fulde beløb blive tilbagebetalt. Vi gennemfører tilbagebetaling via. bankoverførelse eller kontant.

TILMELDING

​Tilmeldingen gælder først når et depositum på 50% af turens pris, eller hele beløbet er betalt til Klaris-Jensen.dk. I tilfælde hvor der opkræves et depositum, skal restbeløbet indbetales senest 14 dage før turens start.

Ved tilmelding senere end 14 dage før turens start, betales hele beløbet på en gang

OBS: Husk at der altid tydeligt skal angives, hvad betalingen gælder og hvem det er fra.

​BETALING

Betaling sker efter nærmere aftale via faktura, MobilePay eller bankoverførsel. Oftest via faktura. Husk at skrive navn eller faktura nr på din betaling.